Teksters formål afgør både, hvordan vi læser dem, og hvilke valg vi foretager, når vi selv skal skrive dem.

Skal man lave en instruktion, fx en bageopskrift, er formålet for skribenten at få nogen til at gøre noget på en bestemt måde. Som læser er formålet, at man læser for at gøre noget.

Når man skal skrive en instruktion, vil man derfor ofte vælge at lave en tekst i tydelig kronologisk form med bydeform og en præcis beskrivelse af omstændighederne, fx brug lunkent vand, rør det smeltede smør langsomt i osv. Hermed vælger man at bruge den struktur og det sprog, der kendetegner en instruerende tekst. 

Netop den instruerende tekst synes at udfordre en del elever. Sammen med en kollega lavede jeg et forløb om instruerende tekster på 4. årgang i naturfag. Oplægget kan anvendes i alle fag, der bruger instruerende  tekster, da det ikke er knytte specifikt op på naturfag.

I mit eget forløb kom det naturfaglige aspekt først, da vi skulle konstruere en tekst sammen i klassen og eleverne efterfølgende selv skulle konstruere en tekst inden for et naturfagligt emne.

Til forløbet lavede jeg en række materialer, som I kan se nedenfor: 

  • en modeltekst, der viser strukturen i en instruerende tekst

  • en modeltekst, der viser de sproglige træk i en instruerende tekst

  • en digitalt baseret skriveskabelon til de elever, der har behov for ekstra støtte
Populær

Digitalt baseret skriveskabelon til at lave en instruktion. Lavet som redigerbar PDF-fil, så eleverne kan skrive i den på deres device og fx bruge kompenserende IT, hvis de har brug for det.

0,00
GRATIS levering!
Populær

Modeltekst der viser den typiske struktur i instruerende tekst med fremhævelse af mål, materialer og metode samt brugen af tydelig kronologi.

0,00
GRATIS levering!
Populær

Modeltekst der viser fordelingen og typen af deltagere, processer, omstændigheder og forbindere i en typisk instruktion. Hermed får eleverne demonstreret sproget som et kraftfuldt værktøj, der kan hjælpe dem, både når de skal læse, og når de selv skal producere tekster.

0,00
GRATIS levering!