Kursus i sætningsanalyse for øvede
Grydeklart kursusmateriale der gør det nemt for dig at komme omkring alle 7 sætningsled i din undervisning. De grammatiske betegnelser er på latin, så eleverne bliver klædt på til arbejdet med fremmedsprogene. Opgaverne er i høj grad baseret på samarbejde, så dine elever får talt om sproget, mens de arbejder med det.
Grydeklart kursusmateriale der gør det nemt for dig at komme omkring alle 7 sætningsled i din undervisning.
Opgaverne er en blanding af traditionelle løsningsopgaver og par- og gruppeopgaver.
Kursus i sætningsanalyse for øvede er for de elever, der allerede har godt fat i sætningsanalysen, men som ikke mestrer alle 7 led endnu. De grammatiske betegnelser er på latin, og det sproglige niveau er lidt højere end i Kursus i sætningsanalyse for let øvede. Desuden vil eleverne skulle arbejde med alle 7 sætningsled, og fx blive introduceret til præpositionsforbindelsen som en særlig slags adverbial.
For de elever, som har brug for lidt mere introduktion til de forskellige sætningsled, findes der et Kursus i sætningsanalyse for let øvede. Her er de grammatiske betegnelser på dansk, og forklaringerne er lidt mere uddybende. Desuden arbejdes der med 5 sætningsled: udsagnsled, grundled, genstandsled, hensynsled og omsagnsled til grundled.
Jeg har haft gode erfaringer med at køre differentierede kurser, hvor eleverne selv har kunnet vælge mellem let og øvet niveau - og har haft mulighed for at skifte undervejs, hvis det oprindelige niveau ikke længere passede.
Ofte er sætningsanalysen en vurderingssag. Der findes ikke altid entydige svar, og vi må som lærere beslutte os for vores "linje" og så være konsekvente. Der er derfor ikke udgivet en facitliste til dette materiale, men I er velkomne til at skrive til mig, hvis der er sætninger, som I er i tvivl om.