Mellemtrinnets elever kan vise en stor spredning i deres læseniveauer. Nogle har for længst knækket læsekoden og gnaver sig igennem store komplicerede bøger. Andre er godt på vej, men har stadig brug for at træne selve afkodningen. Ofte kan de mange mindre ord, men går i stå ved længere ord. Her kan stavelsesdeling være en glimrende læsestrategi hvor de kan nedbryde de lange ord i overskuelige dele. Reglerne for stavelesdeling er trykt på en række bogmærker i materialet Stavelsesdeling bogmærke. For de elever der har knækket koden, er det vigtigt at udvikle en viden om forskellige måder at bruge sin læsning på. Læsestrategier og notatteknik består af en række plakater der viser hvilke læsestrategier der passer til forskellige læseformål. Desuden præsenteres en række notatteknikker der kan hjælpe med at fastholde det læste. |