Da jeg genenmførte et gyserforløb med min tidligere 6. klasse, skulle eleverne skrive logbog. Det skulle være en læselog, hvor de skulle notere gode gyserord, gysersteder, gyserfigurer osv. Dels skulle det gøre dem bevidste om genrens træk og sproglige virkemidler, og desuden skulle det gøre dem klar til selv at skrive en gyser. Vi lavede også øvelser med hurtigskrivning undervejs. For nogle elever er det en hjælp til at få sat ord på nogle tanker og indtryk, så de lettere kan deltage i en fælles diskussion. Her er en planche, der viser kravene til logbog og hurtigskrivning.
|