Bølgebidder
Bølgebidder er en barsk teenageroman om brudte venskaber, mobning og udstødelse. Opgaverne til bogen består bl.a. af referat, spændingskurve og begrundelse af tema, men har også fokus på meddigtningsopgaver, hvor eleverne skal leve sig ind i personerne og forklare deres handlinger.
Bølgebidder er en barsk teenageroman om brudte venskaber, mobning og udstødelse.
Romanen foregår i en 6.klasse i en lille norsk by, og umiddelbart handler bogen om veninderne Anna og Emma, men de bliver hurtigt involveret i klassens rå miljø, hvor mobning, bank og udstødelse er en del af hverdagen. Da pigernes venskab bliver til uvenskab pga. en dreng, de begge er vilde med, allierer de sig på skift med klassens hårde kerne af drenge. Konflikterne trappes op, og klassens outsider Petter ender med at begå selvmord. Eller var det bare et uheld?
Opgaverne til bogen består dels af referat, spændingskurve og begrundelse af tema. Men der er også fokus på personbeskrivelserne set fra hovedpersonen Annas synsvinkel, samt outsideren Petters oplevelse af skoleåret.
Hilde Hagerup har skrevet en god teenageroman, der rammer fint ned i mange af de problematikker, som er aktuelle i en 6.klasse.