Er Pippi en pige, der udviser fantasi og mod? Eller er hun fræk og tankeløs? Her skal eleverne tage stilling til Pippi som rollemodel. De får trænet argumentation samt genren læserbrev. Det var rigtig sjovt at læse mine elevers læserbreve. Desuden skulle de fremlægge deres læserbreve og diskutere dem i mindre grupper. De syntes, det var interessant at høre, hvor mange forskellige holdninger og argumenter de kunne have i klassen. Børn på 10 år kan have nogle ret markante holdninger, der godt kan komme bag på en lærer, der selv har gået i skole i senhalvfjerdserne... Læserbrevet er velegnet som bilag til portfolio.
|